Vi elsker digitale myndigheder

Det offentlige Danmarks digitale tjenester er blevet modtaget godt af befolkningen. Ni af ti mener, at myndighedernes hjemmesider fungerer godt.

Danskerne bruger i stigende grad offentlige tjenester via internettet, og langt de fleste af os synes godt om myndighedernes hjemmesider.

Det fremgår af Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet.
Tallene for 2007 viser, at 58 af danskerne bruger nettet til at komme i kontakt med offentlige services, det være sig bibliotek, skattevæsen eller politi.

Ni af ti mener, at den enkelte offentlige hjemmeside tilbyder gode eller tilfredsstillende muligheder for at bruge digitale tjenester.

Den største utilfredshed finder man ved sammenhængen mellem de offentlige tilbud. 11 procent siger, at de er utilfredse med mangel på links, mangel på ensretning af design og dårlige forklaringer på tværgående services.

***

Det offentlige er paa nettet

Mere end hver anden dansker finder information om det offentlige på nettet. Og brugerne er ganske godt tilfredse med de offentlige hjemmesider.

Kontakten til de offentlige myndigheder går i 2007 i høj grad via computeren, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I en interviewundersøgelse repræsentativt sammensat af 3.000 danskere svarer 58 pct., at de i dag bruger internettet til at komme i kontakt med offentlige myndigheder.

40 pct. udflylder skemaer
Næsten tre ud af fire af disse, bruger kontakten til at søge information. Knap halvdelen (45 pct.) downloader skemaer og blanketter, mens fire ud af 10 indsender udfyldte skemaer og blanketter via nettet.

Og danskerne er tilsyneladende tilfredse med de offentlige mynidgheders hjemmesider, viser undersøgelsen.

Ni ud af 10 af de danskere, der bruger internettet i kontakten med det offentlige siger, at myndighedernes hjemmesider tilbyder gode eller tilfredsstillende muligheder for at bruge digitale tjenester.

Mænd er mere tilfredse end kvinder
En tilsvarende andel mener desuden, at kvaliteten af de offentlige hjemmesider er enten god eller tilfredsstillende.

Mændene er mere tilfredse end kvinderne, og tilfredsheden er størst blandt de unge.

Det, som danskerne er mest utilfredse med ved brug af offentlige myndigheders hjemmesider, er sammenhængen mellem tjenesterne. 11 pct. mener, at der er en dårlig sammenhæng mellem myndighedernes tjenester på internettet.

***

Mor er vild med Internet

Mor er ikke længere en teknologiforskrækket størrelse, der helst lader far klare internetærterne eller ringer efter Peter fra L'easy.

Hele 91 procent danske kvinder med børn under 18 år anvender internettet hver uge. Det ligger langt over gennemsnittet for de undersøgte lande, som er på 62 procent.

Europæiske mødre er generelt ved at tage internettet til sig i et hastigt tempo, viser undersøgelsen, som er foretaget af den europæiske brancheforening for interaktiv reklame, EIAA. Mødrene er særligt stærkt på vej ind på et traditionelt mandsdomineret område som hjemmesider om teknologi. 22 procent bruger således teknologihjemmesider nu, hvilket er en stigning på 47 procent i forhold til året før.

Mindre overraskende er måske, at hjemmesider om sundhed stormer frem i mødrenes internetbrug, så 42 procent nu tjekker den slags sider.

Man skal dog ikke tro, at de udelukkende kigger efter kostråd til de kære smås madpakker eller tjekker, om deres udslæt kan skyldes sars. Tre ud af fire mødre i undersøgelsen angiver således, at de bruger nettet for deres egen skyld.

***

Unge gider ikke TV

Spørger man de 12-20-årige, kan 'Hokus Krokus', 'Kontant' og 'Hvem vil være millionær' ikke konkurrere med populære internetsider som YouTube, MySpace og Arto.

Siden 2000 er de unges tv-forbrug faldet med næsten 20 procent, skriver 24timer.Samtidig er deres internetforbrug steget, så de i dag bruger mere tid på internettet end på tv.

Det viser en undersøgelse, som mediebureauet PHD har lavet.

Christian Schwarz Lausten, videnschef i Innovation Lab - der forsker i nye medier, forklarer, at de unge bliver tiltrukket af internettets muligheder for at kommunikere, kommentere og indgå i fællesskaber med andre unge.

"Internettet forbinder mennesker, mens tv'et er envejskommunikation. Det er for mig den banale forklaring på udviklingen," siger han.

***

Hemmelighedsfulde Google godt fra start i Danmark

Google Danmark ApS omsatte for lidt mere end 11 mio. kr. i regnskabsåret 2005/06, fremgår det af selskabets første regnskab.

Google, der åbnede kontor i Danmark ved udgangen af 2005, holder bevidst en lav profil i den danske offentlighed. Man kan hverken finde telefonnummer eller e-mail til virksomhedens danske kontor på nettet og telefoniske henvendelser behandles af et advokatkontor i København. Det kommer derfor ikke som den store overraskelse, at regnskabet fra Googles danske kontor ikke er et overflødighedshorn af informationer.
I beretningen konstaterer ledelsen nøgternt:

- Selskabet har i opstartsåret haft en meget positiv udvikling og årets resultat anses derfor for tilfredsstillende.

Officielt udgør tidligere Jubii-chef Peter Friis den danske ledelse af Google. Men i årsregnskabet udgøres direktionen af fem personer, hvoraf ingen besidder et danskklingende navn.

Google regnes for den absolut førende søgemaskine i Danmark, og på den baggrund kan selskabets danske omsætning på 11,4 mio. kr. i regnskabsåret 2005/06 forekomme beskedent og væsentligt mindre end flere større danske webmedier.

Fakta er, at Google aktuelt rider på en bølge af interesse for online-markedsføring, der i øjeblikket skyller ind over Danmark, og det er især Googles såkaldte adwords, der giver travlhed.

Google vil gerne fremstå som en attraktiv arbejdsplads. Af regnskabet fremgår det da også, at ihvertfald selskabets danske medarbejdere tilsyneladende modtager en efter danske forhold pæn hyre.

Udgifter til løn og gager beløber sig til 7,0 mio. kr. i 2005/06. Da det danske kontor først åbnede ved udgangen af 2005 og i gennemsnit har beskæftiget seks ansatte i regnskabsperioden, kan de ansatte i gennemsnit hæve mere end en mio. kr. om året i løn.

***