Saturday, September 22, 2007

URBAN.DK redesignet

Friday, September 21, 2007

Just-Eat.dk vandt Borsen's Gazelle

Danmarks største madportal, www.just-eat.dk, har endnu engang bevist sit værd og er blevet kåret som årets gazelle i delregion Århus

Mad på nettet sælger
Danmarks største madportal Just-Eat har endnu engang bevist, at teamet bag kan skabe succeser. Just-Eat er blevet kåret som årets Gazelle i delregion Århus for en imponerende vækst på 1005% de i sidste 4 år.

Stolt direktør
”Det var en super fantastisk følelse at stå på scenen og modtage prisen for Just-Eat teamet. Vi fortsætter de gode takter og vil gøre vores for at komme på podiet igen næste år.” udtaler Adm. Direktør Morten Larsen.

***

Thursday, September 20, 2007

Dating.dk er rasende


Trafiktyveri. Dansk domænehaj har indkøbt 100 domæner, der kun adskiller sig fra kendte danske virksomheder med en stavefejl.. Stavefejl kan være guld værd for domænesnyltere.

Skrives der for eksempel belletnet.dk i stedet for billetnet.dk, ryger den potentielle billetkunde i stedet ind på en hjemmeside registreret af marketingsvirksomheden Berg & West Danmark ApS på Frederiksberg.

- Du må godt citere mig for, at folkene bag den her virksomhed er nogle kujonagtige idioter, siger Morten Wagner.
Hans virksomhed Freeway.dk er en af dem, der har fået domænenavne efterlignet af Berg & West Danmark A/S. Både Freway.dk og Dayting.dk sender brugeren videre til en side, hvor indtastning af personlige oplysninger efter sigende giver adgang til at vinde 10.000 kroner.

- Det var noget, vi gjorde før i tiden, da det var fuldt ud lovligt. Alle gjorde det, og så tænkte vi, at det var en måde at skabe trafik på, siger Brian Westergaard partner i Berg & West Danmark A/S.

Firmaet har registreret omkring 100 domænenavne, hvor kun en stavefejl adskiller dem fra kendte danske domænenavne.

Eksempelvis 'jobendex.dk' og 'freway.dk'. Brian Wester-gaard erkender, at domænenavnene stjæler trafik fra de virksomheder, de efterligner.

- Et eller andet sted er det da ikke helt okay. Men hvis jeg skal forsvare det lidt, så henviser vi jo ikke til konkurrerende sider. Vi sender bare brugeren hen til en konkurrence, siger Brian Berg. Han slår fast, at virksomheden ikke længere benytter sig af domænesnylteri, og at der arbejdes på at lukke siderne.

En stikprøvekontrol viser dog, at langt størstedelen af de fejlstavede domænenavne stadig er aktive.

Læs hele artiklen på erhvervsbladet.dk her.

***

Wednesday, September 19, 2007

Google reklamer til mobiltelefoner

Nu vil søgegiganten Google have sin bid af de milliarder af kroner, som årligt vil blive spenderet på reklamer til mobiltelefoner.

Google lancerer derfor en ny service, Adsense for Mobile, som tilpasser online reklamer til mobiltelefoner. Altså et tilbud til annoncører og websites om, at online reklamerne naturligt kan vandre fra pc'er over på mobiltelefonerne.

Antallet af mobiltelefoner overgår i dag antallet af pc’er og fjernsyn til sammen, så potentielt kan der være store penge at tjene på at sende online reklamer ud på forbrugernes mobiltelefoner.

Læs hele artiklen på computerworld.dk her.

***

Google introducerer Flash-annoncer

Google har i dag offentliggjort en ny feature, der bedst kan beskrives som interaktive bannerannoncer.

Google har døbt sit nye produkt Google Gadget Ads.

Søgegiganten beskriver formatet som et interaktivt, online annonceformat, der kan understøtte feeds (rss), animationer, flash, video, lyd og billeder.

Gadget Gadget Ads er derfor en betydeligt mere påtrængende storebror til de nuværende tekstbaserede annoncer, der optræder ved siden af Google-søgninger og på hjemmesider, hvor indehaveren bliver betalt for at stille plads tilrådighed mod betaling via Googles AdWords-program

Google mener ikke selv, at det nye format er påtrængende, men at det giver mulighed for nye annoncemuligheder på brugernes præmisser.

Eksempler på Google Gadget Ads (GGA) kan ses her.

Læs hele artiklen på comon.dk her.


***

Ny rekord for netannoncering

Den seneste opgørelse fra Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) viser at annonce-omsætningen på de danske internetmedier nåede op på 909 millioner kroner i første halvår af 2007. I forhold til første halvdel af 2006 er der sket en vækst på 57 procent alene på bannerannoncering hos de danske netmedier. Og så er det populære søgeordsannoncering slet ikke talt med i denne opgørelse, fordi den største spiller på dette marked, Google, ikke er medlem af FDIM og derfor ikke indrapporterer sin omsætning.

Læs hele artiklen på comon.dk her.


[via comon.dk]

***

Tuesday, September 18, 2007

Yahoo tilbage i kampen mod Google og Microsoft


Yahoo køber open source-mailsystem for næsten to milliarder kroner i en frontal udfordring af Google og Microsoft.

Yahoo smækker knap to milliarder kroner på bordet for office-applikations-viften Zimbra, som skal bruges til at udfordre ikke mindst Google og Microsoft.

Selskabet lægger ikke skjul på, at købet skal bruges til en offensiv mod konkurrenterne, der regnes for at være langt foran Yahoo i kampen om førstepladsen som verdens førende net-selskab.

Zimbra er et open source-system og er bygget på MySQL, og det er tidligere er blevet brugt i en række større sammenhænge - blandt andet hos det amerikanske tv-selskab Comcast.

Yahoo håber at kunne tiltrække et betydeligt antal nye brugere med systemet, som da også kaster selskabet frontalt tilbage i kampen.

Hovedkonkurrenten er Microsofts Office Live-pakke, som er blevet udfordret af Googles online office-produktpakke, Google Docs & Spreadsheets, som bliver udbygget løbende - senest med en PowerPoint-udfordrer.

Læs hele artiklen på computerworld.dk her.

***

TDC og bankerne gaar sammen om digital signatur

Efter tidligere års indædte kamp om den digitale signatur, falder TDC og bankerne hinanden om halsen. De to parter vil forsøge at vinde næste generation af den digitale signatur med en fælles løsning.

TDC og bankerne - der kæmpede indædt mod hinanden om den digitale signatur for fire år siden - vil sammen forsøge at lande kæmpe-ordren om næste generations digitale signatur.

De to parterne har stiftet et fælles selskab, "Selskabet af 24. august 2007," som er blevet prækvalificeret til at byde på næste generations digitale signatur.

"Vi mener, at vi tilsammen virkeligt har noget at byde på. Vi har i TDC ønsket at sende et klart signal om, at vi er parate til at samarbejde - og det gælder også med andre end PBS," siger Peter Stig Andersen, direktør i for TDCs enterprise-afdeling.

Samme melding kommer fra PBS, der på bankernes vegne er blevet prækvalificeret sammen med TDC.

"Vi sender et signal om at arbejde imod en fælles løsning. Med mere end tre millioner netbankkunder er der klart store perspektiver i at tænke det ind i en løsning," siger Søren Winge, pressechef i PBS.

***

Sunday, September 16, 2007

Berlingske.dk bygger om