Thursday, November 08, 2007

Overskrift.dk har scannet danske weblogs midt i valgkampen

Den danske blogportal Overskrift.dk har scannet danske weblogs midt i valgkampen. Statsministeren lader til at være den mest debatterede.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, om den massive interesse for internettet i forbindelse med valgkampen har nogen reel betydning for vælgernes krydser. Men det er alligevel interessant at følge udviklingen i blogosfæren.

Blogportalen Overskrift.dk hævder at indeksere mere end 75.000 dansksprogede weblogs. I forbindelse med valgkampen har Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk scannet siderne for at finde frem til de politikere, der nyder størst opmærksomhed.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen kravler i den forbindelse direkte ind på en førsteplads. Helle Thorning-Schmidt får andenpladsen og Naser Khader tilkæmper sig en tredjeplads. Se resten af tallene i billedet og i rapporten under artiklen.

Ifølge Overskrift.dk ligner udviklingen nogenlunde udviklingen i den etablerede presse.

***

Wednesday, November 07, 2007

Facebook vil udlevere bruger-data til annoncører

Personlige og målrettede annoncer og salg af bruger-oplysninger til annoncørerne skal skrue Facebooks indtjening i vejret.

Facebook har løftet sløret for Facebook Ads
, der et nyt tilbud til dets annoncører.

Facebook Ads er et reklamesystem, der skal gøre det lettere for annoncørerne at ramme de rette målgrupper blandt Facebook-brugerne.

Med et forventet overskud på 768 millioner kroner i år er Facebook nødt til at gøre en større indsats for at målrette reklamerne og lette distributionen.

Forventer dramatisk øgning
Facebook er verdens andenstørste sociale netværk; MySpace indtager førstepladsen.

Der er forventninger om, at Facebook vil øge indtjeningen dramatisk, da selskabet har den hastigst voksende gruppe af brugere, som frivilligt har afgivet en mængde informationer om dem selv i deres profiler og gennem deres aktiviteter på sitet.

***

Tuesday, November 06, 2007

Facebook ejer dine billeder

Med et enkelt klik har mere end 42 millioner mennesker givet et internetfirma lov til at sælge personlige oplysninger, som for eksempel billeder, til firmaer over hele verden – uden at de har nogen ret til at bestemme, hvad oplysningerne bliver brugt til.

Det er det sociale netværk på internettet Facebook, der får ret til ens digitale liv, når man opretter en profil på dets hjemmeside.

Facebook giver sine brugere mulighed for at finde sine venner og udveksle informationer og billeder med dem.

Det med småt
Når man opretter en profil, bør man læse det, der står med småt. I betingelserne står der nemlig, at man giver Facebook ret til at anvende alt, inklusive personlige oplysninger, man lægger på siden.

- Man giver faktisk Facebook ret til at sælge alt indhold på profilen videre til et helt tredje firma, forklarer advokat Jesper Langemark fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, der er specialiseret i it-ret til Nyhedsavisen.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***