Tuesday, March 04, 2008

Borsen.dk har faaet ny forside og friskere design

Borsen.dk fornyer forsiden, og drejer samtidigt det overordnede design hen i en enklere retning. Større overblik, lettere design og mere fokus på den enkelte nyhed, er med til at gøre sitet endnu mere brugervenligt.

Ændringen kommer i forlængelse af et år med fokus på bl.a. optimering af at servere relevante nyheder for brugeren hvor han er, og forbedring af den generelle navigation i form af en meget tydelig topnavigation så brugerne lettere kan finde rundt på sitet.

Produktudvikling er også nøglen til succes

Kvaliteten af nyhederne på borsen.dk er i forvejen meget høj, og online redaktionen skriver mere end 100 nyheder om dagen, som ligger gratis til rådighed for brugerne.

Opgaven har været at gøre det tydeligt hvor gode vores nyheder egentlig er, og samtidig gøre det lettere for brugerne at se hvor højt et flow af nyheder der reelt er.

Udover egenproducerede nyheder kan brugeren også holde sig orienteret af nyheder fra Nyhedsbureauet Direkt, Ritzau og naturligvis også de vigtigste nyheder fra Dagbladet Børsen.

Dobbelt så mange besøgende

Borsen.dk udvikles konstant for at tilføre brugerne mest mulig oplevet værdi - og det er umagen værd. Det ses blandt andet på besøgstallene. Borsen.dk har mere end fordoblet antallet af unikke brugere fra 2007 til 2008 så vi i dag har 363.285 unikke brugere som tilsammen generer næsten 7 millioner sidevisninger om måneden.

Brugerne på borsen.dk er meget loyale og er op til 10 gange så lang tid på borsen.dk som på andre erhvervssites, hvilket hænger sammen med relevansen af de nyheder der leveres.

Eksempelvis er brugerne i gennemsnit på borsen.dk 1 time 31 minutter om måneden, mens de til sammenligning bruger under 9 minutter på business.dk.

Og besøgsfrekvensen er også helt i top. Omkring 91 pct. af brugerne på borsen.dk besøger sitet minimum ugentligt – og 73 pct. besøger borsen.dk dagligt.

Kilde: TNS Gallup og Gemius

***