Thursday, March 15, 2007

PÅ VEJ MOD JOURNALISTEN.DK 2.0

I denne blog fortæller webredaktør Ole Nørskov om arbejdet med at relancere Journalisten.dk.

Det nye websted går i luften 1. maj 2007.

Monday, March 12, 2007

Annoncering på Internettet vokser


Der er lang vej, før Internettet bliver en lige så markant spiller på annoncemarkedet som mange andre mediegrupper er. Men væksten er stor, viser ny undersøgelse.

Resultater af DRRB Mediaindex, Reklamebrugsundersøgelsen og FDIMs markedsstatistik bekræfter, at omsætningen på Internet har meget høje vækstrater, men at der stadig er lang vej, hvis TV og print skal overhales.

DRRBs medieaindex viser, at omsætningen i Internetannoncering er steget fra lidt over 700 millioner kroner i 2002 til over 1,2 milliarder kroner sidste år - og udviklingen forventes at fortsætte i år.

"Udviklingen i Internetannonceringen er gået stærkt, og også i 2007 bliver Internet spået til at vinde yderligere frem. Men det er stadig TV og print der udgør hovedomsætningen på media," skriver DRRB i en pressemeddelelse.

Internettet står for en omsætning, der svarer til seks procent af det samlede marked, mens eksempelvis TV står for 48 pct.

DRRB Mediaindex viser omsætningen på to mediegrupper, der omhandler nye medier: Internet og Diverse media.

Tilsammen udgør de knapt 10 pct. af den samlede netto mediaomsætning i DRRB Mediaindex - til sammenligning står de traditionelle medier, i form af TV og printmedierne, for over 80 pct. af den samlede netto mediaomsætning.

Det får DRRB til at konkludere, at Internettet vokser, men at det ikke er ved at overhale tv og print.