Wednesday, February 21, 2007

Fælles aktiedebat på Business.dk og Netposten.dk

En ny type samarbejde ser dagens lys i den danske Internet-verden. Netposten.dk og Business.dk lancerer en fælles aktiedebat, hvilket betyder, at debatten kan følges fra begge sider og at begge siders læsere kan debattere med hinanden, udveksle erfaringer og give hinanden gode råd og aktietips.

Netposten.dk har haft kæmpestor fremgang i 4. kvartal, og Business.dk har ligeledes i 4. kvartal haft en særdeles succesrig lancering. Det er derfor to finans- og erhvervssider med vinden i ryggen, der i dag åbner for en fælles aktiedebat.

Den fælles aktiedebat kan ses både på Netposten.dk og på Business.dk, og dermed er der skabt en aktiedebat i Danmark med det største potentiale målt på antal brugere på de to sider.

Initiativet kommer, efter at Netposten.dk og Business.dk har lanceret en finansradio med daglige indslag fra de danske finansielle markeder.

- Netposten.dk har i 4. kvartal lanceret en række nye former for online kvalitetsindhold, og med lanceringen af den fælles aktiedebat tager vi nu det første store skridt i retning af at have brugergenereret indhold på Netposten.dk, siger direktør Martin Lykke Nielsen, NetPosten A/S.

Netposten.dk har i 4. kvartal haft en trafikstigning på over 140 procent, og dette nye initiativ forventes at have en positiv afsmittende effekt på både Netposten.dk og Business.dk.

- Business.dk har en målsætning om at være et business-site, hvor læserne kan komme til orde, hvor meninger bliver luftet og debatteret. Det sker via kommentatorer, debatter og aftemninger, og vores nye fælles aktiedebat passer perfekt ind i det billede på et kerneområde. Timingen for lanceringen kunne ikke være bedre end nu, hvor vi i næste uge lancerer vores aktiespil i samarbejde med Alm. Brand, siger Henrik Tüchsen, redaktør på Business.dk

Læs med og deltag i debatten på aktiedebat.business.dk .