Wednesday, May 30, 2007

DRs arkiver digitaliseres

Efter en aftale med en lang række rettighedsorganisationer - samlet i COPY-DAN – kan danskerne se DRs arkiv fra d1. januar 2008.

Børneprogrammer, dramaklassikere og dokumentarudsendelser er nogle af områderne, der digitaliseres med start fra januar 2008.

"Med den nye aftale kan vi gå på jagt i DRs mere end 30 km arkivhylder, finde perlerne og bruge dem i nye sammenhænge. Vi vil kunne forankre, glæde og give ansigt og stemme til danskernes fælles historie - til glæde for både de yngste og de ældste," siger DRs mediedirektør Lars Grarup i en pressemeddelelse.

Danskerne har i år mulighed for at påvirke, hvilke udsendelser DR først skal digitalisere og gøre tilgængelige på dr.dk. Man vil kunne vælge mellem masser af programmer inden for 10 forskellige kategorier, og de første udsendelser fra ’Ønskelisten’ bliver tilgængelige på dr.dk 1. januar 2008.

Alle de 26 organisationer, som repræsenterer rettigheder i DRs arkiv, er med i aftalen, og dermed har rettighedshaverne i fællesskab gennem COPY-DAN påtaget sig arbejdet med at identificere de enkelte rettighedshavere og fordele vederlagene.

Aftalen griber ikke ind i eksisterende aftaler, men dækker alle områder, hvor DR ikke i forvejen har haft aftaler. Og den gælder for alle programmer, som DR helt eller delvist har finansieret, og som er udsendt før den 1. januar 2007 - med musikradioprogrammer og oplæsning af bøger i deres helhed som eneste undtagelser.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home