Monday, August 13, 2007

Internettet bugner med annoncer

Du skal ikke surfe mange sekunder på nettet, før reklameannoncer popper frem på skærmen. Og antallet af annoncer bliver større og større.

Annoncer på nettet slår rekord - igen igen
Nye tal fra mediebureauerne viser, at annoncering på Internettet igen har slået rekord. Til gengæld kniber det for dagbladene med at skrabe annoncekronerne sammen.

Tallene viser, at der er sket en vækst på mellem 50 og 60 procent for internetannonceringen i Danmark i første halvår af 2007.

Dermed er annoncer på nettet blevet den tredje mest brugte form for annoncering lige efter TV og avisannoncer. Internetannoncering har dermed slået billboards og biografreklamer.

Imponerende vækstrater
- Jeg havde ikke forventet, at onlineannoncering ville have de høje vækstrater i år, men det har været tilfældet, og det er ganske imponerende, siger Henrik Abraham, direktør i mediebureauet Carat til Business.dk

Hans direktørkolleger hos OMD og Mediacom, Thomas Bertelsen og Ulrik Thagesen, deler den vurdering af markedet for internetannoncer.

- Der sker spændende ting på nettet, og det lokker bare annoncørerne, lyder det samstemmende fra de to direktører.

Dagbladene står stille
Mens internetannoncering buldrer derudaf, holder TV en vækst på mellem fire og fem procent, og dagbladene holder status quo i første halvår af 2007.

- Det overrasker mig meget, at dagbladene ikke har haft en større vækst i første halvår. Jeg havde forventet, at en del af TV-markedet ville være gået til dagbladene, fordi der er så mange spillere, at priserne er helt i bund, siger Henrik Abraham og uddyber:

- I modsætning til TV, hvor der var udsolgt sidste år, havde virksomhederne i år mulighed for at købe billigt ind hos dagbladene for at lave massive kampagner. Men det har de ikke gjort. Det undrer mig, siger Henrik Abraham.

Spår ikke flere stigninger i 2007
På trods af de positive vækstrater forventer de tre mediebureaudirektører ikke, at stigningerne kan fortsætte resten af 2007.

- Der kommer ikke til at ske noget markant anderledes resten af året. Annoncemarkedet virker rimeligt stabilt i øjeblikket, så vi forventer ikke det helt store,« siger Ulrik Thagesen, og Henrik Abraham tilføjer:

- Mange af vores kunder har lavet årsplaner for deres annoncering, så vi forventer ikke, at der vil komme til at ske de store ændringer på annoncemarkedet, siger han.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home