Tuesday, August 21, 2007

Japan vil lave nyt internet

Japan vil have en afløser til internettet parat i 2020. Denne ambitiøse meddelelse gav Japans kommunikationsminister Yoshihide Suga på en konference i Brasilien forleden skriver MediaWatch.

Til efteråret vil Japan have et samarbejde mellem erhvervsliv, universiteterne og regeringen op at køre, der skal udvikle en ny type netværk, der skal være arvtager til internettet.

Japan vil starte med at afsætte, hvad der svarer til 375 mio. kr., til forskning næste år i det nye netværk. Efterfølgeren til internettet skal være hurtigere og mere driftsikkert, end det net verden kører på nu. Og så er målet også at gøre det nye netværk mere modstandsdygtigt overfor virus og nedbrud.

Om 13 år er nok til at nå i mål med et nyt internet, kan kun tiden vise.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home