Tuesday, August 21, 2007

Danske bloggere betales for postiv omtale

Er du blevet anbefalet en ny Sony Ericsson-telefon på en weblog? Så kan de være en betalt blogger, der rent faktisk tjener penge på at tale positivt om et produkt eller serviceydelse. Reklamebureauet Bloggerwave har foreløbigt fået cirka 400 danske bloggere til at tale positivt om telefonen.

De danske bloggere får som modydelse til den positive omtale et honorar på mellem 30 og 100 kroner, skriver Comon.dk.

Ifølge kritiske ryster vil reklamebudskaberne på kort tid underminere bloggernes troværdighed og på længere sigt betyde døden for den unikke form for nyhedsformidling, som blog-konceptet indebærer.

Men ikke desto mindre er de betalte bloggere virkelighed – og det er lovligt. Forbrugerombudsmanden her nemlig netop givet grønt lys for, at virksomheder må betale bloggere for at omtale produkter og serviceydelser mod betaling.

"Kommerciel blogging har utrolig stort potentiale. Både for virksomheder der vil markedsføre deres produkter alternativt, og for bloggere der vil tjene penge på at dele deres mening med andre," siger Ulrik Svane til Comon.dk.

Han er medstifter af det nystiftede Bloggerwave.

Ifølge forbrugerombudsmanden skal det dog fremgå, at bloggeren modtager betaling. Ellers kan det betragtes som skjult reklame i strid med markedsføringsloven.

Hos Bloggerwave står det bloggeren frit for, hvordan omtalen skal udformes. I alt har Bloggerwave omkring 7000 blogere over hele verden tilknyttet, men kun de 400 er danske.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home