Tuesday, August 28, 2007

Notabene.net overtager themilk.net

Nu bliver Notabene.net endnu stærkere inden for webanalyse, usability og informationsarkitektur. Notabene.net A/S har indgået betinget købsaftale på den samlede anpartskapital i The Milk beliggende i København og med afdelinger i Norge og Sverige.

The Milk er et af de mest seriøse og respekteret selskaber i Danmark inden for brugervenlighed og webanalyse, og de servicerer dagligt kunder som Saxo.com, CBB Mobil, Forstædernes Bank, BRF Kredit, Symantec, Bon A’ Parte m.fl.

Motiv og synergieffekter

The Milk har specialiseret sig inden for usability, webanalyse og informationsarkitektur og så er the Milk eksperter i Google Analytics, der er Googles online statistikværktøj og Google Enterprise Solutions, der er Googles virksomhedsrettede produkter.

The Milk blev stiftet i 2005 og er siden vokset til at beskæftige 8 medarbejdere plus et antal freelancere på hovedkontoret i København.

The Milks forretningsmodel er baseret på optimering af hele brugerforløbet fra online marketing aktiviteterne via landing- og websites til sucessopfyldelse, fx at den besøgende bliver kunde på ens website og ikke bare besøgende.

I forbindelse med købet af The Milk har Selskabet endvidere erhvervet Selskabet Bubka System ApS, som har samme ejere som The Milk og som har udviklet et SEO-system, der kommer Notabene.nets kunder til gode.

Læs mere om begge selskaber på www.bubkaseo.com og www.the-milk.net

Købesum

Købesummen er fastsat til DKK 15.800.000,- hertil kommer en earn-out for 2007/2008, som er resultatafhængig. Den samlede købesum afregnes med nyudstedte aktier i Notabene.net A/S.

Notabene.net A/S glæder sig over at byde The Milk velkommen, og vi glæder os til at kunne tilbyde vores kunder endnu bedre og mere omfattende service inden for search marketing.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home