Monday, June 25, 2007

therockandrollmagazine.dk online i dag


MARKEDSFORING.DK: Det indtil videre 100 pct. online baserede magasin, sætter fokus på folk, der er Rock *N* Roll, på den ene eller anden måde – det er der nemlig mange måder at være på.

- At være Rock *N* Roll i dag har ikke nødvendigvis noget med musik at gøre. Det handler om en energi, en ”vibe”, en måde at ”approache” livet på. Det handler om at gøre en forskel, være god til noget, ha’ interessante holdninger og turde at stå ved dem, og om at være fucking cool. Rock *N* Roll er en livsstil, en personlighed, noget der løber i blodet og The Rock *N* Roll Magazine hylder den gennem vores indhold, fortæller magasinets bagmand, Nikolai Nalu og fortsætter:

- Stjernekultur er en mangelvare i Danmark, den røde løber er simpelthen for kedelig, og jeg håber at dette tiltag kan være med til at gøre det hele lidt sjovere. The Rock *N* Roll Magazine bliver stedet hvor du kan lære stjernerne rigtigt at kende, uden falske rygter og paparazzi tendenser.

Ud over interviews og kantsøgende fotoserier med stjerner, samt pinup-serier, kan brugerne selv sætte deres præg på magasinet.

- Magasinet udnytter nettets mange muligheder, hvilket betyder at, vi udover at tilbyde hvad man normalt ser i et magasin, bl.a. kan tilbyde vores brugere web-tv, downloads af lydinterviews til mp3-afspilleren og muligheden for at interagere på magasinet, fortæller Nikolai Nalu. The Rock *N* Roll Magazine går i luften i dag, 25. juni.

***

1 Comments:

At 7:07 AM, Anonymous Anonymous said...

Det er en fed side! Håber den bliver hængende....

 

Post a Comment

<< Home