Tuesday, July 17, 2007

Netmedier vinder paa brugerengagement

Brugernes tidsforbrug - share - er et nyt parameter, når man vurderer et site, spår direktøren for FDIM.

I den nye tredje generations internetmåling afsløres tidsforbruget på en lang række internetmedier for første gang.

Målingen viser blandt andet, at sites som Arto.dk og Dating.dk trækker mange timer ud af brugernes hverdag, selv om de ikke har flest brugere, skriver Berlingske.dk.

"Det faktiske tidsforbrug vil være et stadig vigtigere mål, når man vurderer et site. Det siger meget om de besøgendes engagement på hjemmesiden," siger Jon Lund, direktør for FDIM.

I alt brugte 22 millioner brugere 17 millioner timer på registrede sider i maj. På hjemmesiden Arto.dk brugte 48.000 brugere knap 3,9 mio. timer.

Jørgen Dueholm, digital planner i OMD Danmark, er dog ikke helt enig med Jon Lund.

"Det er da interessant, at vi nu kan se, hvor dedikerede brugerne er. I forhold til annoncører er det dog formodentligt uden den store betydning. Vi køber jo ind på nettet i forhold til effekten af en kampagne, ikke i forhold til eksponeringen," siger han.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home