Saturday, February 03, 2007

Rune Bech forlader TV2 Interaktiv


TV2 og dets direktør for interaktivt indhold og tjenester, Rune Bech, har besluttet at ophæve samarbejdet. Ifølge TV2 sker det på grund af uenighed om den fremtidige strategi.


"Rune Bech har gjort et kæmpe pionerarbejde for TV2 og bragt os ind i den interaktive verden. Senest har han stået i spidsen for at løfte trafikken på tv2.dk. Vejen til at blive nummer ét kunne direktionen og Rune Bech ikke blive enige om, og det er, hvad det er," siger TV2's programdirektør, Palle Strøm.


Selv siger Rune Bech, at han ønsker at vende tilbage til livet som internet-entreprenør for at realisere nogle idéer, han har liggende i skrivebordsskuffen. Før Rune Bech kom til TV2, var han stifter og bestyrelsesformand i internetsuccesen Netdoktor.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home